Dansk imam

Dansk imam: ”Kvinder har ikke krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde – dermed er de selv skyld i det, når de bliver overfaldet”

Det Islamiske Trossamfund i Danmark har en ungdomsorganisation, der hedder Muslimsk Ungdom i Danmark (MUNIDA). Denne organisation havde søndag inviteret imam Shahid Mehdi til at tale og besvare spørgsmål.

Imamen er især kendt i den bredere danske offentlighed for sit syn på kvinder. Dette kvindesyn kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på én her oven på de modbydelige sexoverfald i Køln og en række andre europæiske byer.

Imamen har ikke opfordret til sådanne sexoverfald. Men overfaldene er i god overensstemmelse med imamens synspunkt om, at kvinder, der ikke er tildækkede, selv beder om at blive overfaldet.

Imamens kvindesyn

I et TV-program fra 2004 gav Shahid Mehdi meget klart og tydeligt udtryk for sin holdning:

”Kvinder har ikke krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde. Dermed er de selv skyld i det, når de bliver overfaldet (…) Al den kriminalitet, der sker mod kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man ikke respekt for dem (…) Hun adlyder ikke sin herre og skaber, der to steder i Koranen har beordret hende til at dække sig (…) Kvinder gør det rene samfund beskidt, når de går rundt uden tørklæde. De har ikke krav på respekt og er ikke værdifulde som dem, der bærer tørklæde. (”Tal med Gud” på DR2, 22.9. 2004) http://www.uriasposten.net/archives/45715

Der er ingen grund til at tro, at Shahid Mehdi har ændret holdning siden da.

Muslimske mænd har ret til at overfalde vestlige kvinder

Angrebene på kvinderne i Køln og andre byer blev i vidt omfang gennemført af muslimske asylansøgere, der synes at bygge på det samme kvindesyn som imamen.

Der var tale om en uhyggelig magtdemonstration, der åbenbart skulle vise, at muslimske mænd har ret til at gøre hvad som helst med europæiske kvinder, som ikke underkaster sig dette kvindesyn.

Det er stærkt foruroligende, at en ungdomsafdeling for en af de største muslimske foreninger i Danmark inviterer sådan en mand til at vejlede unge muslimer. Det understreger, hvor radikale synspunkter Det Islamiske Trossamfund står for.

Københavns Kommune har afbrudt samarbejdet

Islamisk Trossamfund på Dortheavej har gennem årene gjort sig bemærket. En stribe af kendte hadprædikanter har talt til foreningens muslimer. Selv den top-hadske britiskfødte Anjem Choudary har været på besøg. Han mener bla. at hele verden en dag vil blive omdannet til et islamisk kalifat.

Det er så tydeligt, at Københavns Kommune for nylig har afbrudt samarbejdet med moskéen.

Men selvom ingen længere burde være i tvivl om, hvad Det Islamisk Trossamfund står for, kan DIT alligevel få en socialdemokratisk politiker op i det røde felt.3

Click here to read the complete article